Tandlægeskræk – vi kan hjælpe dig mod den

Har du udskudt besøget hos tandlægen flere gange på grund af tandlægeskræk?
Du er langt fra alene om denne form for nervøsitet. Mere end hver tredje dansker har nemlig tandlægeskræk i større eller mindre grad.

Symptomer på tandlægeskræk

Tandlægeskræk kan opleves på forskellig vis. Fra den milde udgave med ubehag, svedige hænder og hjertebanken, til en egentlig fobi for tandlæger, hvor det ikke blot er fysiske gener, der afholder en fra at gå til tandlæge. I sådanne tilfælde bliver et tandlægebesøg ganske enkelt så uoverskueligt, at man alt for sjældent – eller aldrig – for undersøgt og behandlet de tandproblemer, der måtte dukke op hen ad vejen.

Lad os hjælpe dig hvis du har tandlægeskræk

Vores team på klinikken har stort fokus på dette område. Vi behandler dagligt personer, som af forskellige årsager er utrygge og bange for at gå til tandlæge.
Lider du af tandlægeskræk, så fortæl os det når du første gang kontakter os. På denne måde kan vi tage højde for problemet, og tilpasse dit besøg ud fra det.

tandlaegeskraek-ny-teaser

Du skal føle dig tryg

Det er vores opgave at imødekomme din tandlægeskræk og din utryghed. Vi gør derfor meget ud af at fortælle om behandlingerne og gøre dem så gennemskuelig som mulig for dig, der har tandskræk.

Med henblik på at reducere din tandlægeskræk, giver vi dig også størst mulig indflydelse på det tempo, vi undersøger og behandler dig efter. Trin for trin. Vi udarbejder bl.a. en såkaldt behandlingsplan, så du på forhånd kender til hele processen uanset om den er kortvarig eller ej. Ud fra behandlingsplanen kan du se, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Uden nogen som helst form for overraskelser under vejs.

Erfaring med behandling af tandlægeskræk

Vi har gode erfaringer og resultater med at behandle patienter, der lider af tandlægeskræk. Vi mener, det er af altafgørende betydning, at patienten er i fokus, så alt kan blive tilpasset ud fra den enkelte. Derfor afsætter vi også den fornødne tid til en indledende samtale med den enkelte tandskræks patient, så vi kan tale tingene og problemet igennem i ro og mag.

Herunder kan du læse om hvad der rent faktisk foregår når du besøger os første gang.

Et løfte til dig med tandlægeskræk

Vi kan desværre ikke love, at vi kan fjerne din tandlægeskræk fuldstændig. Vi kan derimod love dig, at vi med meget stor sandsynlighed kan reducere din tandlægeskræk så kraftigt, at den ikke spænder ben for dine tænders sundhed og styrke fremover.

Vi ved det ikke er nemt – men hvis du viser os den tillid at kontakte os, vil vi gøre alt vi kan for at hjælpe dig af med din tandlægeskræk.

Sådan foregår det hos os

Tandlægeskræk bunder i mange tilfælde i utryghed. Man gør sig forestillinger om hvad det værste kan ske vil være når man sætter sine ben på en tandlægeklinik.

Lad os derfor slå fast hvad der rent faktisk vil ske, når du kommer op til os første gang:

  • Vi tager en snak og lytter til dig. Vi undersøger dine tænders tilstand og fortæller dig om den. Herefter giver vi dig vores forslag til en behandlingsplan, som vi drøfter sammen med dig. Andet sker det faktisk ikke.
  • Vi går overhovedet ikke i gang med at behandle dig før du selv ønsker det. Du bestemmer selv tempoet og har derfor al mulig grund til at være tryg – både under det første og de kommende besøg hos os.