Specialviden, erfaring og ekspertise…

Tandkirurgi – sikker og præcis tandbehandling

En del af behandlingerne hos tandlægen omfatter brug af kirurgi, og her på klinikken udfører vi rigtig mange kirurgiske indgreb. Vi har ekspertisen og med de mange behandlinger vi udfører hvert år, har vi også en omfangsrig erfaring på området.

Erfaring med kirurgi

Tandkirurgi kan være et kompliceret område, der kræver specialviden og dygtige sikre hænder. Det er derfor ikke kun vores egne patienter vi behandler, men også andre tandlægers patienter, der bliver henvist til os.

Kirurgiske behandlinger

Der findes en del forskellige behandlinger der omfatter kirurgi. Herunder vil vi koncentrere os om fire af de operative behandlinger, vi udfører hyppigst her på klinikken:

  1. Fjernelse af visdomstand
  2. Paradentose operation
  3. Rodspidsoperation (rodspidsamputation)
  4. Implantat indsættelse

Fjernelse af visdomstand

En visdomstand skal ikke fjernes uden grund. Sidder visdomstanden normalt i tandrækken og er den sund – uden huller eller defekter i knoglen – så er der ingen grund til at fjerne den.

Mange tror fejlagtigt, at det er visdomstænderne som presser på de øvrige tænder og resulterer i problematiske fortandstillinger. Forskning har vist, at det ikke er tilfældet.

En visdomstand bør fjernes, hvis der er kommet et hul i den, som ikke er til at reparere ordentligt. Den bør også ud hvis der er defekter i knoglen omkring tanden, eller hvis den sidder i en position, der gør at der kan komme hul eller parodontose i tanden foran. Visdomstanden bør naturligvis også fjernes, hvis den forårsager kraftig tandpine eller giver andre gentagne gener.

At fjerne en visdomstand er alt andet end et ensartet indgreb. Nogle visdomstænder har samlede rødder der gør dem lettere at fjerne, mens andre visdomstænder har meget spredte rødder med bukkede rodspidser. Tænderne kan ligeledes sidde mere eller mindre tilgængelig for tandlægen og hans instrumenter. Nogle visdomstænder er helt synlige mens andre, ligger mere eller mindre dækket af knogle.

Inden tandlægen fjerner en visdomstand i underkæben er det vigtigt, at finde ud af hvordan rodforholdene er i forhold til den store nerve i underkæben. Denne nerve sender nerveimpulser fra de fleste tænder i underkæben, og den sender også impulser fra underlæben i den pågældende side. Meget sjældent sidder denne nerve i forbindelse med roden på en måde, der kan gøre at fjernelse vil kunne beskadige nerven. En beskadigelse af nerven vil i værste fald kunne forårsage permanent følelsesløshed i underlæben. En gang i mellem får nerven et lille tryk og der kan komme en følelsesforstyrrelse, hvilket i de fleste tilfælde vil normalisere sig efter kort tid.

Efter en operativ fjernelse af en visdomstand skal man som hovedregel forvente nogle smerter en uge efter operationen, og lidt ømhed i op til to uger. Efter operation er det vigtigt, at man følger de anvisninger, der gives efter operation for at opnå bedst mulig heling. I enkelte tilfælde opstår der en såkaldt ”dry socket”, hvor hele eller dele af det blod, der dannes i knoglen efter fjernelse af tanden skylles ud og efterlader en blottet knogle i mundhulen. Symptomerne er her kraftigt dunkende og kommer ofte først på 2-4 dagen efter operationen. Man kan i sådanne tilfælde behandle symptomerne ved at lægge et stykke gaze med eugenol (nellikeolie) ned i området hvor tanden sad. Gazen skiftes dagligt indtil der er markant forbedring af symptomerne.

Vi har erfaringen

Parodontoseoperation

Denne operation bruges når vi ikke med almindelige midler kan få paradentosen under kontrol. Når der efter almindelige paradentosebehandlinger stadig er tandkødslommer som er for dybe og som giver anledning til blødninger eller pus. Her på klinikken kan vi behandle de fleste paradentosetilfælde med ultralydsrensninger, laserbehandlinger og evt kombineret med antibiotikabehandlinger.

Selve paradentoseoperationen er et mindre indgreb, hvor tandkødet omkring tanden holdes væk, så man kan få overblik over rod og knogleforhold og rense rodoverfladen. Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at behandle rodoverfladen, så knoglen vokser bedre ind til tanden. På den måde kan man i bedste fald få dannet lidt nyt knoglemateriale omkring selve tanden. Det kan imidlertid også være nødvendigt at opbygge egentlig knogle i områder med store defekter.

Alle mennesker kan opereres, men det er kun patienter med en aktiv indsats og vedvarende god mundhygiejne, der i længden vil få glæde og det fulde udbytte af en paradentose operation.

Rodspidsamputation

En rodspidsamputation kaldes også en retrograd rodfyldning. Det er en kirurgisk behandling som udføres på rodbehandlede tænder, hvor der igen er opstået betændelse omkring rodspidsen og hvor det ikke er muligt, at lave en ny forbedret rodbehandling. Dette kan skyldes, at der er en stift i tanden eller fordi man kan se at rodforholdene ikke er ideelle til en ny rodbehandling.

Ved operationen borer tandlægen ind til rodspidsen og skærer ca. 2-4 mm af denne. Derefter udhules rodspidsen og der laves en fyldning i udhulningen.

Nogen gange er årsagen til rodspidsbetændelse at roden er flækket. Det er ikke altid muligt at se ved operationen. Tandlægen kan dog nogle gange opdage det ved at se meget små revner i roden efter den er skåret af. I de tilfælde hvor vi kan konstatere at roden er flækket, kan tanden ikke bevares, men det er muligt at erstatte den på en række forskellige måder. Vi rådgiver dig til hvilken, der er den bedste i netop dit tilfælde.

Implantat operation

Implantater kan erstatte manglende tænder i munden. Det er et kirurgisk indgreb, som giver flotte holdbare resultater. Vores implantatspecielister har mange år erfaringer på området og implantatbehandlinger har gennem årene givet mange patienter et liv med bedre tygge evne, pænere tænder og forøget selvtillid.

Læs mere om implantater her

kirurgi-ny-teaser