Effektiv laserbehandling mod parodontose!

Parodontose – de løse tænders sygdom

Parodontose – som også kaldes “de løse tænders sygdom” – er en betændelsestilstand i tandkødet og i den knogle som holder tænderne fast.

Parodontose-sygdommen gør at kæbeknoglen omkring tandrødderne ”ædes op”, hvilket kan føre til løse tænder. Er sygdommen meget langt fremskredet, vil man risikere at tænderne falder ud.

Sygdommen ses meget sjældent hos unge, men derimod hos voksne fra en alder af 30 år og frem.

Hvordan opstår parodontose?

Det der er årsag til parodontose, er de dårlige bakterier i munden. Disse bakterier samler sig langs kanten på tanden som en hvid belægning, også kaldet plak. Nogle af disse bakterier vil kunne fremkalde betændelse i tandkødet, som kan være årsag til at rodhinden opløses og knoglen med tiden ødelægges.

Hvem er særlig udsat for parodontose?

Nedenstående forhold kan have betydning for udvikling af parodontose:

  • Rygning
  • Nedsat immunforsvar
  • Mundtørhed
  • Knogleskørhed
  • Diabetes

parodontose-2

Behandlingen

Til at behandle parodontose, anvender vi en avanceret laserteknologi. Laseren dræber bakterier i tandkødslommerne og gør behandlingen meget mere behagelig for patienten. Det er smertefrit og man heler hurtigere.

Det første vi som tandlæger gør, er at fjerne bakterien (tandsten og plak) ved hjælp af en grundig tandrensning. For at undgå at parodontose udvikler sig, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at operer i tandkødet. Når dette er gjort, bliver du instrueret i hvordan du holder dine tænder og tandkødet helt rent og undgå bakteriebelægninger.

Behandling af særlig aggressiv paradentose, vil kræve behandling med antibiotika. Har man fået konstateret parodontose, vil man også skulle til hyppige kontroltjek og evt. rensning af tandkødslommer.

Forebyggelse af parodontose

Det vigtigste i forbindelse med forebyggelse af parodontose er, fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne. Dette undgår man ved daglig, grundig mundhygiejne der omfatter børstning af tænder 2 gange dagligt og hyppig brug af tandtråd.

Yderligere vil hyppige tandlægekontroller også kunne forebygge sygdommen og ikke mindst kunne afsløre om der er begyndende tegn på parodontose.